Gå til indhold

Privatliv og cookies

Hvilke data vi bruger, hvorfor – og hvad du selv kan bestemme.

Vi har ingen brugerkonti, og du skal aldrig oplyse dit navn, din e-mail eller andre personoplysninger for at spille. Her kan du læse, hvilke data der alligevel bliver brugt, når du besøger wørdle.net.

Dataansvarlig

Den dataansvarlige for wørdle.net er ejeren af siden. Du kan kontakte os på info@wørdle.net.

Dine spil gemmes i din browser

Spillene gemmer dine igangværende spil, din statistik (fx antal spil og dage i træk) og dine indstillinger (fx mørkt tema) i din browsers lokale lager (localStorage). Oplysningerne bliver på din egen enhed og sendes ikke til os. Du kan slette dem når som helst ved at rydde webstedsdata for wørdle.net i din browser. Så nulstilles din statistik.

Deler du et resultat, kopierer spillet en tekst med farvede firkanter og et link. Teksten indeholder ikke dagens ord.

Serverlogfiler

Som på alle hjemmesider modtager vores webserver tekniske oplysninger, når din browser henter en side: IP-adresse, tidspunkt, den side, du besøger, og hvilken browser du bruger. Oplysningerne bruges kun til at drive og beskytte siden (fx mod angreb) og slettes efter kort tid hos vores webhotel.

Google Analytics

Vi bruger Google Analytics (Google Ireland Limited) til at se, hvor mange der besøger siden, og hvilke spil der bliver brugt. Google Analytics bruger cookies (fx _ga) og behandler bl.a. en forkortet IP-adresse, oplysninger om din enhed og de sider, du besøger. Data kan blive overført til Google LLC i USA, som er certificeret under EU-US Data Privacy Framework. Du kan fravælge Google Analytics med Googles tilføjelsesprogram til fravalg eller ved at blokere cookies i din browser.

Annoncer

Der er i øjeblikket ingen annoncer på wørdle.net. Hvis vi senere viser annoncer fra Google AdSense, vil vi opdatere denne side og bede om dit samtykke, før der bruges cookies til annoncer.

Skrifttyper og indhold fra andre

Skrifttypen på siden ligger på vores egen server. Knappen »Betydning« efter et spil fører dig til ordnet.dk – når du klikker, gælder deres privatlivspolitik.

Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) har du ret til indsigt, berigtigelse, sletning og begrænsning af behandlingen og ret til at gøre indsigelse. Da vi ikke kender din identitet, kan vi sjældent koble data til dig, men skriv endelig til info@wørdle.net, hvis du har spørgsmål. Du kan også klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).

Senest opdateret: september 2026.